Udgivet af Hamborg Dankirke.de, tir d. 15. aug 2017, kl. 09:00

Hjem, kære hjem
 
I slutningen af ugen kommer en gruppe danske præster på besøg i sømandskirken. De er præster for det danske mindretal i Sydslesvig. Udlandsdanskere, som alle danskere her i HH, har det til fælles med mindretallet, at vi alle bliver lidt usikre, når nogen spørger os, hvor vores hjem er. Er hjem i DK? Er hjem i HH? Er hjem hvor børnene er flyttet hen? Er hjem i sommerhuset?
 
Når vi står der, lidt usikre i vores stedsbestemmelse af ’hjem’, så kan vi faktisk – sært nok – blive reddet at dansk grammatik. For har I tænkt på, at ordet ’hjem’ hedder det samme i ental som i flertal? Det er en rar tanke her i denne tid, hvor vi nok alle er blevet forvirret over hvor andre skal hen på sommerferie. ’Vi skal hjem’. Betyder det, at de skal blive her i Hamborg eller at de rejser til Danmark eller at de skal til ægtefælles land? Og ikke mindre forvirrende er det, når man selv skal finde ud af, hvor man skal hen på sommerferie. For sommerferie er så meget en tid med familie og venner, som man gerne vil invitere til grillaften og hyggestunder der hjemme. Men hvor er det?
 
At finde ud af hvad hjem er, betyder nok lidt mere for alle os, der bor i udlandet. For vi er kommet til nogle andres hjem og er helt og fuldt overladt til de andres gæstfrihed. Overladt til om de vil elske og være gode ved nogen, de ikke kender. Nogen, der taler anderledes. Nogen, der opfører sig anderledes. Nogen, der ikke er som dem. Vi er overladt til de andres vilje til at sætte sig i andres sted. Deres empati. Vi er overladt til at de åbner deres hjem for os, som de vil åbne det for deres egne. For dem de elsker og kender.
   
EU har åbnet sit hjem for mange. Flere og flere lande er kommet med i fællesskabet. Så mange lande ser nu EU som deres hjem, at England vil forlade hjemmet, fordi det er blevet for fyldt og for økonomisk krævende. Men England vil dog forblive med at være en del af Europa – geografisk, handelsmæssigt, samfundsmæssigt. Så hvordan vil en sådan skilsmisse kunne arrangeres? Og hvad med børnene – alt hvad EU har skabt mens England var med – hvem skal have forældremyndigheden over dem? Skal der laves en deleordning? Og kunne man være så fræk at se England som den Fortabte Søn, som rejser ud, men fortryder og vender hjem igen – og hvis så, hvordan vil Fader-EU så reagere? Som faren i lignelsen?
 
Og Tyskland har åbnet sit hjem for mange. Og her i den senere tid for rigtigt mange. Mange af dem, der er flygtet fra krigens rædsler i Syrien har Tyskland åbnet deres arme og hjem for – inviteret dem indenfor – mit hjem er dit hjem. Og langt de fleste har opført sig som det sig hør og bør, når man er gæst i en anden hjem. Men hvor er deres hjem? Tilbage i Syrien? Eller her i Tyskland? Eller i den rygsæk de, som det eneste, fik med over middelhavet i den skrøbelige alt for overfyldte båd?
 
Vi har alle brug for at noget åbner deres hjem for os – i sær hvis vi har forladt vores eget. For vi har brug for et hjem. Eet eller flere – bare vi af og til kan komme hjem. Og det kan vi jo i reglen, kun hvis vi rejser ud. Bliver vi hjemme hele tiden, så glemmer vi måske at værdsætte, hvad det vil sige at have et hjem. Så det er vigtigt at komme ud – ellers kan man ikke komme hjem.
 
Og så en sidste lille ting: at ordet ’hjem’ er det samme i ental og flertal betyder også at der ikke er nogen endelig afgørelse for hvad et hjem er. Ikke enten eller. Ikke: enten det ene hjem eller det andet hjem. Ikke: enten bor jeg i Danmark eller i Tyskland. Ikke: enten er jeg dansker eller er jeg tysker. Nej, for hjem er ikke et enten eller, men et både og. Jeg kan både have hjem i Danmark og i Tyskland. Jeg kan både være dansker og tysker. Hjem kan være ’både og’. Sikken en glædelig tanke i disse tider, hvor alle skal på ferie og finde hjem bagefter. 
 

Kategorier Præstens blog