Udgivet af Hamborg Dankirke.de, tor d. 7. mar 2019, kl. 08:29

Carl Nielsen har på baggrund af Holbergs komedie Maskerade skrevet en opera af samme navn. Nogen kalder det Danmarks nationalopera – én af grundene hertil er nok at kombinationen af Holbergs skønne og syrlige humor og Carl Nielsens musikalske genialitet. Maskerade handler om to unge mennesker der mødes til en maskerade (før midnat – for til midnat skulle maskerne traditionelt falde), de forelsker sig inderligt og lover hinanden evig troskab. Efterfølgende minder den unge mands tjener ham om, at han faktisk er lovet væk til en anden, og det samme er tilfældet for pigen, der også er lovet væk til anden side. Fædrene vil klart nok ikke at de to unge mødes igen, men det lykkes dem at snige sig ud, og med den ældre generation og fornuftsægteskaberne i hælene, mødes de to, lader maskerne falde og finder ud af at den de har forelsket sig i faktisk er den samme som den de er blevet lovet bort til.

I sidste uge har præsident Trump igen forsøgt at lave aftale med Nordkoreas præsident, men aftalen gik i vasken og Trump erklærede at han havde gennemskuet aftalens sande væsen og derfor trukket sig fra aften. Tilfældigvis kom erklæringen lige efter at hans tidligere sammensvorne advokat gik frem og meldte ud at Trump er en racist, løgner og bedrager.  

I denne tid har vi set tegn på at krigen i Syrien er ved at ebbe ud og at IS er blevet, om ikke nedkæmpet, så i hvert fald skubbet under jorden. Assad, som før stod til at bliver retsforfulgt som krigsforbryder, er nu, hvor han står til at blive siddende på magten, kommet ind i varmen hos den koalition der tidligere bekæmpede ham. Før var han en del af problemet, nu er han en del af løsningen.

I disse dage er der mindre end en måned til af UK skal forlade EU. May, der før var for at UK skulle blive i EU, blev premierminister og står nu i spidsen for UKs udtrædelse af EU. Det gå mildest talt ikke særlig godt i de forhandlinger, ingen ved hvad der skal ske - skulle der bare stemmes om mht. til Brexit? Ville det være imod demokratiet, fordi der én gang er blevet stemt, eller ville det faktisk være for demokratiet, da ingen af siderne under valgkampen var særlig oplysende endsige ærlige.  

Og jeg kunne blive ved – et dansk statsregnskab, der ligner noget fra lande vi normalt ikke sammenligner os med, kardinaler der kommer som kirkens – og dermed barmhjertigheden og omsorgens – repræsentanter, bliver dømt for den værste misbrug af uskyldige forsvarsløse børn osv. En relativ almindelig uge i vores verden.

Der er en sammenhæng mellem Maskerade, verden og evangeliet. Alt bliver vendt på hovedet. Spillet spilles. Maskerne vælges omhyggeligt. Just som man tror at man har gennemskuet spillet og ved hvem der er bag masken, så vendes alt på hovedet. Dåre bliver til vismand. Nar bliver til sandhedsvidne. Tjener bliver til mester. Fjende bliver til ven. Forkæmper bliver til modstander. Den, der mister, vinder. Og just som man har regnet dét ud, så vendes det hele én gang til.

Hvorfor får vi ikke et klart svar? Hverken når vi tyr til verden, eventyr, opera eller evangeliet.

Jeg tror faktisk ikke, at Bibelen er ment som en guideline for os. Den kan ikke reduceres til et moralsk kodeks, som vi kan følge. En etisk retningslinje, der til enhver tid er svaret på alle vores spørgsmål og summen af al visdom.

Jeg tror, at Bibelen fungerer som et spejl. Et spejl, der holdes op for verden - som altså afspejler det, der sker i verden og livet: sådan vendes der op og ned på alt, sådan er maskernes spil, som er det liv, vi skal navigere i. Det har det været i mindst 3000 år siden de ældste bibelske tekster blev skrevet ned – tekster som sandsynligvis er mundtlige overleveringer, der har eksisteret i endnu længere tid. Et ældgammelt billede på verden, der stadig holder upåklageligt.

Og samtidig tror jeg, at Bibelen fungerer som et spejl, der holdes op for os selv - altså afspejler hvem vi er og hvad vi gør. Bærer masker, ændrer mening, tækkes vinderne og forsøger ikke at stå på tabernes side, vil kærligheden og afskyr tvangen – ganske sådan som vi har været og gjort i mere end 3000 år. Vores hjerne er 40.000 år gammel – og den har i mange henseender ikke udviklet sig særlig meget på de år. Bibelens ældgamle spejl er stadig lige så klart og nypudset som altid.

Men hvad er så forskellen på eventyr, opera, komedier og så Bibelen? De førstnævnte fungerer jo også som spejle.

Selverkendelsen og verdensforståelsen, spejlet, kan vi få mange steder – nogle steder mere sandfærdigt end andre steder, selvfølgelig. Men inde i Bibelens spejl står Vor Herre med endnu en fortælling udover vores og verdens: fortællingen om Guds evige kærlighed, omsorg, tilgivelse, nåde og om det evige liv. Dén fortælling, dét løfte, gør at vi ikke kun kan spejle os sandfærdigt, men samtidig kan finde mod til at tage livtag med verden og os selv. Samtidig lade os flytte og forvandle. Så vi kommer videre, bevæger os – og måske på et tidspunkt nå frem til midnat, hvor alle maskerne skal falde




Kategorier Præstens blog