Udgivet af Hamborg Dankirke.de, tir d. 9. apr 2019, kl. 10:02

Da jeg begyndte at få kristendomsundervisning i folkeskolen var der en periode, hvor jeg var fast besluttet på at få svar på eet bestemt spørgsmål. Det lå mig meget på sinde, og jeg spurgte hvem som helst, som jeg fandt, var klog og kunne have viden på dette område. Det faldt mig ikke ind at spørge præsten, for i den alder var for mig de klogeste mennesker jeg kendte: mine forældre, min bedsteforældre, mine mostre og fastre – de var jo gamle, mindst 40 år, så de måtte have svar på alt.

Mit spørgsmål, det jeg ikke kunne forstå, var: hvordan kan den katolske kirke være imod at man får børn før ægteskab, når nu de tilbeder Jomfru Maria, som fik Jesus uden at hun var gift? Jeg syntes, at det var underligt og rodet. Jeg spurgte og spurgte, og fik svar som gik fra ’sådan er det bare’, over ’det skal du ikke tænke på’, til ’ja, det er noget rod og derfor er vi ikke katolikker længere’. Men med det sidste svar poppede blot et nyt spørgsmål op: ’jamen, hvad med i gamle dage (som alting der var mere end 20 gammelt, hed dengang) da måtte man da heller ikke få børn uden for ægteskabet i Danmark’. Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde fik et tilfredsstillende svar eller om jeg bare på et tidspunkt fik et nyt spørgsmål, som overskyggede alt andet og som jeg bare måtte have svar på.

Skæbnens ironi ville at mit datter forleden, i forbindelse med Maria Bebudelsesdag i marts, stillede mig det samme spørgsmål - blot i en lidt mere reflekteret udgave: 'Hvorfor er det, at Maria skal være jomfru og ugift, når hun bliver gravid med Jesus'? 

Nu har jeg jo haft nogle år til at tænke over det, siden jeg selv stillede spørgsmålet, og er kommet frem til, at det nu nok ikke har noget at gøre med hverken ægteskab eller såkaldte ægte og uægte børn. Vi skal op i lidt højere luftlag, op i de luftlag, hvor englene hører hjemme, og hvor banale spørgsmål om fadderskab og parforholdets status ikke længere er relevante. Det drejer sig om skabelse, om nyskabelse. Om at komme til jorden. Som Benny Andersen skriver det: ’Det er ikke bare noget, det er mere end noget … Godt begyndt er helt begyndt. Godt begyndt er at komme til verden. Findes der noget smukkere udtryk på jord. At komme til verden. Der findes andre smukke udtryk. At elske. At være lykkelig. At gøre lykkelig. At glæde sig ved livet. Men hvad er det værd, hvis man ikke kom til verden? Ikke blev bragt til verden, sat i verden, eller på anden måde tvunget ind i noget. Man kom slentrende ude fra rummet, havde masser af tid, og ikke noget særligt at lave, og fik øje på verden, og tænkte: ’aha, der er noget dér. Der kunne jeg tænke mig at slå mig ned og se dagens lys’. At komme til verden. Det er alt hvad det drejer sig om.’

 Og det er alt, hvad det drejer sig om. Jesus kom til verden. Tit så tænker vi, at verden blev ny, at Jesus kom til verden til jul. Men nej, det gjorde han før. Det gjorde han den 25. marts. På Maria bebudelsesdag. På undfangelsesdagen. Hvorfor? Fordi d. 25. marts er forårsjævndøgn - der omkring, hvor vi stiller urene en time frem sammen med havemøblerne, sætter os i dem med et tæppe om os, lader solen varme ansigtet, og fuglene kvidre i øret, og tænker: så kom det endelig. Foråret. Foråret kom til verden. Med den samme virkning som hvert år: glæde, sug i maven, forventning, liv, lyst – og forkølelse, fordi vi smider tøjet for hurtigt, fordi vi ikke kan vente til solen varmer himmel og jord op. Det sker hvert år, når foråret kommer til verden. Den evige gentagelse. Alt er som nyt, og dog det samme som sidste år. 

 Og sådan er det. Verden bliver som ny igen, som første gang den blev skabt. Derfor ligger julen d. 25. december: fordi Maria bebudelse ligger d. 25. marts, ni måneder tidligere. Julen er beregnet ud fra bebudelsesdagen. Ikke omvendt. Verden blev ny d. 25. marts. Det skabte liv begynder med undfangelsen, ikke med fødslen.

For mange år siden undrede jeg mig over, hvorfor Maria skulle være jomfru og ugift. Ja, ugift skulle hun jo nok være for ellers ville hun sandsynligvis ikke være jomfru længere. Og jomfru skulle hun være. Hvorfor? Fordi skabelsen både skulle gentages og fornyes. Som når foråret kommer til verden, som når et barn kommer til verden, som når kærligheden kommer til verden. Det er det samme og dog helt nyt. 

Og det underfulde er, at disse ting sker til dagligt. Hver dag fødes børn, hver dag forelsker mennesker sig og foråret kommer til verden på en helt almindelig dag. Det er dagligdags ting, som dog for det enkelte menneske er så uendeligt underfuldt. På den måde forenes det underfulde i det dagligdags. En almindelig ung pige, som har en dagligdag som så mange andre, som kæmper med det samme vi andre gør, og som glæder sig til forårets komme, som vi andre gør. Og så sker underet. Foråret kommer. Nyskabelsen kommer. Guds lys kommer til hende, og får det til at spire og gro. Hun skal føde Guds søn og menneskets Herre og Frelser.

Derfor skal Maria være jomfru: hun skal være symbol på det nye, som skabes i hende. Begyndelsen på det nye liv, som Gud står bag. Og Maria skal være et helt almindeligt menneske, fordi hun skal være som du og jeg. Så vi sammen med Maria, midt i vores liv, når det nye kommer til os, kan klare det og gøre det til vores eget, og gentage det.

***

 


Kategorier Præstens blog