Ondskab III

Ondskab III


# Præstens blog
Udgivet af Hamborg Dankirke.de, mandag d. 24. februar 2020, kl. 04:00

Konfirmanderne skrev også deres egne bønner. Her kommer de:


Lad os be’ sammen.
Gud, midt i al larmen kan det være svært at høre hvad du prøver at sige til os. Hjælp os med at kunne høre dig bedre.
Og midt i alle de flimrende indtryk kan det være svært at se al det skønne du har skabt. Hjælp os til at se det bedre.
Og midt i tilbud og tillokkelser kan det være svært at vide hvad der er godt og ondt, sandt og falsk. Hjælp os med at finde dig.
Amen.

 

Gud, vi vil gerne sige undskyld for de ting vi gør som er forkert.
Noget gør vi selvom vi godt ved at det er forkert, men vi kan ikke lade være af forskellige grunde.
Andet gør vi uden at vi ved at det faktisk er ondt og dårligt.
Nogle gange kigger vi mere på vores mobil end på dem, der er omkring os.
Nogle gange gør vi noget dumt, der går ud over andre.
Nogle gange slår vi nogen vi elsker, fordi vi bliver irriteret.
Nogle gange irriterer nogen, vi elsker.
Nogle gange bruger vi sarkasme, som kan såre andre.
Nogle gange er vi ubeslutsomme og dovne.
Det undskylder vi for, Gud
Amen

 

Gud, vi vil gerne be’ dig om noget. For der er nogle ting som vi ikke synes at vi selv kan klare. Eller vores venner og familie kan klare. Men vi håber, at det er noget du kan klare.
At al krig stopper og der bliver fred i verden
At jorden bliver reddet fra CO2
At ingen mennesker skal sulte mere.
At alle mennesker vil have en fair og respektfuld omgang med hinanden
At vores familier forbliver raske og at alle mennesker bliver raske
At vi bliver bedre i skolen
Det beder vi dig om, Gud
Amen


Gud, der er noget vi ikke forstå. Ja, der er faktisk flere ting, vi ikke forstår.
Hvorfor er der krig?
Hvorfor bliver mennesker syge?
Hvorfor har mennesker brug for kærlighed?
Hvorfor bliver mennesker gamle?
Hvorfor begynder et år, som i år, så dårligt?
Hvorfor har årets første par måneder allerede indeholdt dårlige ting nok til at kunne fylde et helt år?
Hvorfor kan det være umuligt for os at beslutte os?
Hvorfor virker det som om vi aldrig kan gøre noget rigtigt?
Det spørger vi dig om, Gud
Amen

 

Gud, vi vil gerne sige tak for noget. For en masse, faktisk.
For livet – et vidunderligt liv
For at vi ikke skal bekymre os for penge og mad
For ferie
For verdens bedste forældre
For familie
For venner
Det takker vi dig alt sammen for, Gud
Amen


Lad os be’ sammen.
Gud, når vi går ud her fra kirken, så har du fortalt os at vi er frie mennesker. Ikke bare frie i betydningen ingen krig og ingen lænker. Men fri i vores hjerte, vores ånd, vores tanker og vores handlinger. Frie så vi kan gå ud og gøre en forskel for andre mennesker, så de også følger sig set, værdsat, tilgivet og velsignet, ligesom du lige har fortalt os at vi er.
Amen