Et tilbageblik på helikoptere og skudsikre veste

Et tilbageblik på helikoptere og skudsikre veste


# Laura Møllekær
Udgivet af Hamborg Dankirke.de, tirsdag d. 12. maj 2020, kl. 04:26

Et tilbageblik på helikoptere og skudsikre veste

- af Laura Møllekær, beboer i Sømandskirken 2017

 

Sidst jeg var i Hamborg, var i 2017 i forbindelse med mit sommerferiejob i en af Bolia.coms filialer inde i centrum. Jeg var samtidig så heldig at få lov til at bo i den danske sømandskirke hen over sommeren. Tilfældet blev, at det også var den sommer, hvor ledere fra hele verdenen forsamlede sig i netop Hamborg i forbindelse med G20-topmødet den. 7.-8. juli. Dette skabte et værre røre i byen ugen op til og satte gang i flere – både fredelige og mindre fredelige – demonstrationer rundt omkring. Jeg kan huske en dag, hvor vi i møbelbutikken blev tvunget til at lukke langt tidligere på grund af en varsling om forestående demonstrationer, som man endnu ikke kendte omfanget af. Så af sikkerhedsmæssige årsager blev hele gaden lukket ned af politiet, som var iført skudsikre veste og maskinpistoler. Det hele virkede meget uvirkeligt, og da jeg på vej hjem så helikoptere flyve hen over sømandskirken, kan jeg tydeligt huske følelsen af at befinde mig i en boble, i en nedlukket by, langt fra den virkelighed man normalt kender og føler sig tryg i.

 

Det er den samme følelse, jeg kan genkende i dag, nu snart tre år efter. Situationen er en helt anden med Covid-19-pandemien, men følelsen af at befinde sig i en uvirkelig og utryg situation er helt den samme.

 

For tre år siden isolerede jeg mig derfor i de dage i den lille lejlighed, som var en del af kirken, i dag er det i min lejlighed i Aarhus. Her er det genialt, at man på tværs af lande og nedlukkede grænser, kan dele følelser og tanker gennem diverse sociale medier og nu også med dette indlæg. For det, som det er med til at indikere, er, at man på trods af forskellige bopæle, alle sammen befinder sig i samme båd. Om nogle år vil Corona være et emne, som vi alle vil se tilbage på som en fælles erindring. Med mindet om selvisolering, men også med fortællinger om nye måder at holde sammen på.

 

Heldigvis ser situationen allerede nu ud til at mildnes lidt for tiden i og med, at Danmark genåbner lige så stille – og for mig som studerende med flere eksaminer forude, føles situationen ligefrem normal med de mange timer, som skal bruges foran computeren. Men sommerferien i år den fører mig nok ikke, desværre, forbi Hamborg eller andre dejlige steder uden for Danmarks grænser. Det må blive til næste år!

Tak for – efter G20-baladen var overstået – en dejlig og ikke mindst lærerig tid i og omkring Sømandskirken i Hamborg.