Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Livet med døden – en walk & talk om døden på Friedhof Ohlsdorf

OKT
30

Livet med døden – en walk & talk om døden på Friedhof Ohlsdorf


Dato Lørdag d. 30. oktober 2021, Kl. 15:00 til kl. 18:00
Livet med døden – en walk & talk om døden på  Friedhof Ohlsdorf

Med højtider som Halloween og Día de Muertos for døren går vi ind i en tid, hvor de døde menes at vende tilbage på jorden, og tanken om døden – om man tror det eller ej – trænger sig på.

Det er en tanke, vi byder velkommen og gerne vil gå tur med og tale sammen om. Derfor inviterer vi byens unge på en walk & talk blandt de døde på Friedhof Ohlsdorf, som er verdens største urbane kirkegård, hvor vi skal spørge os selv, hvad døden og de døde egentlig betyder for os. Hvad tænker vi hver især om døden, og hvordan lever vi hver især i lyset af den? Hvordan behandler og mindes vi de døde, og hvad tror vi der sker, når vi selv dør en dag?

Alt det og meget mere er spørgsmål vi vil tage fat på. Alle er velkomne, uanset hvor meget eller lidt man har tænkt over det før, og hvad man tror.

// Praktisk

Vi mødes i kirken kl 15 og tager sammen afsted mod Ohlsdorf med S-bahn, hvor vi går tur og taler sammen et par timer.

Når vi er færdige, kan vi tage ud og spise – for egen regning – hvis man har lyst.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding som foregår via vores hjemmeside dankirke.de