Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Benediktebio: Undine

NOV
26

Benediktebio: Undine


Dato Fredag d. 26. november 2021, Kl. 19:30 til kl. 22:00
Sted Benediktekirken Hamburg, Ditmar-Koel-Straße 2, 20459 Hamburg
Pris
5 €
Benediktebio: Undine

//HVAD ER BENEDIKTEBIO?

I Benediktebio viser vi gode danske og tyske film, som stiller spørgsmål til og giver spændende perspektiver på dansk og tysk kultur og store temaer, der optager os på tværs af dem.

Før filmen gives der en kort introduktion og inspirationsoplæg, og bagefter tager vi en snak om filmen over en øl eller sodavand og tager initiativ til, at snakken kan fortsætte videre ud i byen.

Det koster 5 € at være med, og der vil være friskpoppede popkorn og mulighed for at tilkøbe øl eller sodavand for 2 €.

Hvis du har forslag til, hvilke film vi kan vise eller godt kunne tænke dig at præsentere og holde et kort oplæg om én selv, så kontakt os endelig på ungdom@dankirke.de.

//DENNE GANG

Den lille havfrue er blevet et dansk nationalsymbol, men hun har faktisk rødder i gamle fælleseuropæiske sagn om vandnymfen Undine, som forvandles til et menneske, når hun forelsker sig i en mand, men er dømt til at dræbe ham og vende tilbage til vandet, hvis ikke han er hende tro.

Det er et motiv, som siden middelalderen er blevet behandlet i et utal af folkeviser, digte, eventyr, operaer og balletter, og som i 2020 blev taget op igen og fortolket af den tyske filmskaber Christian Petzold i hans film ”Undine”, som vi skal se sammen i dagens udgave af Benediktebio.

Vi skal læne os tilbage og lade os bjergtage af de smukke billeder og bagefter tale om, hvad fortidens myter og sagn kan sige os i dag og se nærmere på, hvordan filmen tematiserer forholdet mellem mennesker og natur. Vi glæder os!

Tilmelding sker via vores hjemmeside dankirke.de