
Alle forældre med babyer mellem ca. 0-12 måneder inviteres til et hyggeligt lille forløb babysalmesang på 6 torsdage hen over efteråret.
Vi vil synge sammen, lave rim og remser, blæse sæbebobler, bruge rasleæg og klokkespil og stimulere barnets sanser i det dejlige kirkerum.
Det kræver absolut ingen forudsætninger at deltage! Organist Anne Gössler Christensen står for forløbet, og nye babyer er altid hjerteligt velkomne!
Efter 30-40 minutters aktivitet, går vi ind i menighedslokalet, hvor basardamerne sidder og nørkler. Sammen med dem spiser vi en dejlig hjemmelavet frokost, mens babyerne sover/leger eller sidder med på skødet :-) Her er tid til snak, erfaringsudveksling, amning, bleskift osv. osv.
Der er både pusleplads og køkkenfaciliteter til rådighed i kirken og god plads til barnevogne mm.
Vi mødes i kirken kl. 11-13, og det koster 10 € pr. gang (medbringes i kontanter).
Husk gerne et tæppe/dyne til baby og varme sokker til dig selv.
Tilmelding til Anne på musik@dankirke.de skal ske senest tirsdagen før.
Datoerne for efteråret 2022:
Torsdag 8/9
Torsdag 22/9
Torsdag 29/9
Torsdag 6/10
Torsdag 3/11
Torsdag 1/12
Send endelig Anne en mail på musik@dankirke.de hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at se jer alle!