"Besvarelsen er modtaget"

"Besvarelsen er modtaget"

"Besvarelsen er modtaget"

# Aktuelt

"Besvarelsen er modtaget"

Stort tillykke til vores beboer Ditte Rieder Kjær, som i dag (10.09.24) indsendte sit teologiske speciale til Københavns Universitet og modtog besked fra København om at besvarelsen var modtaget. Ditte har i det sidste halve år skrevet speciale om en af sømandskirkens tidligere sømandspræst Sophus Boas, som var dansk sømandspræst i Hamborg i krigens sidste tre år. Ditte har lovet, at hun på et tidspunkt næste år vil holde et foredrag om Sophus Boas her i kirken. Det kan vi alle glæde sig til. Det er en fascinerende og dramatisk historie.

Ditte ikke bare bor i kirken, men hun er også ansat som minijobber her i sømandskirken. Ditte er ansat til at skulle skrive sømandskirkens historie fra dens grundlæggelse i oktober 1875 til Sophus Boas' afrejse i 1947. Hendes kirkehistoriske arbejde skal ende ud i en bog, som skal udgives næste år i forbindelse med vores 150-års jubilæum. Jubilæet kommer vi til at fejre i weekenden den 11.-12. oktober 2025.

Ditte er en dygtig og flittig kirkehistorier, som brugte mandagen på at få styr på kirkens arkiver. Hun fik sorteret det hele og opdelt det i bunker og lagt det hele på hylder. Nu starter det sjove gravearbejde med at gå alle kilderne igennem og finde nye spændende og sjove historier til bogen. Sømandskirkens første 75 år foregik i nogle meget turbulente år i Tysklands historie, og det fik store indflydelse på vores kirkes historie.

Inden alt for længe får vi opsat et brandskab på præstekontoret, så får vi samlet alle de gamle dokumenter i et skab, så de er sikkert og forsvarligt opbevaret for eftertiden.

Mens Ditte gravede i arkiverne var den nuværende sømandspræst på havnen for at besøge danske skibe fra Mærsk og Torm.

Kh

Sune, sømandspræst

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de