KULTUR
Den danske sømandskirke i Hamborg har tre ben at stå på: det kirkelige, det kulturelle og det maritime. I den kulturelle del af kirkens er der både faste ugentlige og årlige arrangementer. Den kulturelle del er en mindst lige så vigtig del af kirken, selvom vi er en sømandskirke - altså et sted for søens folk, men også en kirke med alle de almindelige kirkelige gøremål.
For i Hamborg bor der en stor del danskere, der har et behov og ønske, for at opretholde den danske del af deres liv. Det kan være ægtepar, hvor den ene part er dansk, familier der er flyttet til Tyskland for at arbejde et par år, eller studerende der er på udveklsing fra deres studie. Vi er her for de mennesker der har brug for os, og kulturelle arrangementer i kirken er vidt efterspurgt. Se under menulinjen 'FASTE AKTIVITETER', for at finde det arrangement der passer perfekt til dig.
For at få alle arrangementer med, så er en god idé at følge med på denne hjemmesides forside, på kirkens Facebook/Instagram side eller ganske enkelt melde dig til nyhedsbrevet, hvor du hver uge får tilsendt sidste nyt fra kirken. Nyhedsbrevet får du ved at sende os en mail, hvori du kort skriver, at du gerne vil modtage nyhedsbrevet.
Traditionerne bliver også holdt i hævd i sømandskirken. Vi holder hvert år Fastelavnsfest, Skt. Hans aften, Grundlovsdag, Høstfest, Juletræsfest, Julebanko, Juleaften, Nytårsaften med dronningens nytårtale. Og alle traditioner bliver holdt efter alle kunstens og traditionens regler – ganske som du kan huske dem fra dengang du boede i Danmark.
Sømandskirkens julebasar afholdes altid de to sidste weekender inden første søndag i advent. Det er en stor begivenhed, hvor der kommer 20-30.000 mennesker igennem kirken. Vi afholder det samtidig med nordmændene, svenskerne og finnerne. Vi har altid brug for flere hjælpende hænder: både til produktionen og salget. Så har du lyst til at lave mad, sy eller sælge, så kontakt os meget gerne på hamborg@dankirke.de eller 0049 (0) 40 37 13 00.
Den Nordiske Julekoncert er et tilløbsstykke for tyskere så ve som danske, fra nær og fjern. Der bliver holdt tre koncerter på én dag – altid mandag efter 3. søndag i advent. Alle bliver afholdt i Hamborgs Hovedkirke Sankt Michaelis og der kommer ca. 6000 til koncerterne. Sideløbende er der dansk julehygge i sømandskirken, så man før/efter koncerten kan få gløgg, kaffe og kage. Vi har altid brug for flere hjælpende hænder: både til produktionen af kager og til salget. Så har du lyst til at bage eller sælge, så kontakt os meget gerne på hamborg@dankirke.de eller 0049 (0) 40 37 13 00. Her kan du også skrive/ringe til, hvis du gerne vil have flere informationer.
For kirken er det meget vigtigt at have et godt forhold til det land, vi har fået lov til at være gæster i. Samtidig så får vi utroligt meget ud af vores samarbejde og fællesskab med alle de tyskere der kommer igennem kirken. I kirken holder Dansk-Tysk Forening, Dansk-Tysk Selskab og Hamborgs afdeling af Sydslevigsk Vælgerforening (Südschleswigscher Wählerverband) deres møder.
For at få alle arrangementer med er det en god idé at følge med på denne hjemmesides forside, på kirkens Facebook/Instagram side eller ganske enkelt melde dig til nyhedsbrevet, hvor du hver uge får tilsendt sidste nyt fra kirken. Nyhedsbrevet får du ved at sende os en mail, hvori du kort skriver, at du gerne vil modtage nyhedsbrevet.
Har du spørgsmål, kommentarer eller ønsker du at tilmelde dig vores arrangementer, så kan du altid kontakte sømandspræsten på hamborg@dankirke.de eller 0049 (0) 40 37 13 00