Med ærlighed kommer man længst – eller gør man?

Vicky Popp Fredslund, præst i Benediktekirken

Hvis modsætningen til ærlighed er løgn, ja så kommer man længst med at være ærlig. Men hvis modsætningen til ærlighed er uhøflighed, bedrevidenhed og hensynsløshed, så vil jeg hellere være uærlig og satse så på at komme længst med det.

Sandheden – modsætningen til løgn – kan sagtens siges på en høflig, ligeværdig og hensynsfuld måde. Jeg kan ikke se nogen grund til andet. Og inden man fortæller andre sandheden, så kunne man overveje om den anden også mener at have sandheden, om der er flere sandheder og om sandheden er mere nuanceret end man har gjort den blandt ligesindede.

Nogen vil hævde at høflighed er overflade og falskhed, og at man hellere skal sige den skinbarlige sandhed. Og jeg forstår godt hvor det kommer fra, for hvis vi hele tiden blot er høflige, respektfulde og hensynsfulde, bare fordi vi er ’godt opdraget’ og ikke fordi vi vil værne om den anden og den gode stemning – hvis vores ord ingen klangbund har i en bestræbelse på at finde sandheden, men udelukkende er smalltalk og ligegyldigheder, ja, så er det overflade.

Men også denne overflade, denne høflige smalltalk er vigtig at kunne mestre. Det er en social evne som både kan bruges til at netværke og til at få livet med hinanden til at blive mere behageligt og fremkommeligt. Få det hele til at glide lidt lettere.

Så i grunden ser jeg ikke umiddelbart noget galt i høflig, respektfuld og hensynsfuld omgang med andre mennesker. Hverken når det drejer sig om smalltalk eller når det drejer sig om at skulle fortælle en sandhed, som måske er ilde hørt.

Vi er jo ikke sat på jorden for at genere hinanden, vil jeg da mene.