Fortsættelse af konfirmandernes prædiken

... Vi forsøgte os med en case. Vi tog tre personer som vi alle kunne blive enige om havde gjort helt og aldeles ganske forfærdelige ting: Adolf Hitler, Anders Breivik, Osama bin Laden. Hver konfirmand fik én af disse personer – og så skulle konfirmanden forsvare vedkommende. Det blev til en spændende diskussion! Det blev ikke til et forsvar for onde handlinger, men mere til en forklaring af de onde handlinger.

 Kunne Osama bin Ladens onde handlinger udspringe fra et liv i undertrykkelse? Et liv hvor han ikke havde haft mulighed for at blive hørt eller set? Og nu mente han at tiden var inde til at få opmærksomhed og hævne sig på de, der havde undertrykt ham. For ingen bliver født onde. Intet nyfødt barn er ondt. Men igennem sin opvækst kunne ObL have oplevet ting, der havde fået ham til at få lyst til at gøre onde ting.

Og kunne Hitlers onde handlinger udspringe fra tanken om at gøre gode handlinger. Kunne hans oprindelige idé være at gøre noget godt, at gøre det bedste for verden. Måske havde han haft dårlige erfaringer med nogle grupper mennesker og oprigtigt og sandt troet på at hvis disse mennesker forsvandt, så ville verden virkelig blive et bedre sted at være. Som udryddelse af en sygdom. Kunne det være at det som nogen forstod som ondskab, forstod Hitler som noget godt? Ligesom at dem, som nogen opfatter som terrorister af andre bliver opfattet som frihedskæmpere. Er der noget der pr. definition er ondt?

Og kunne Breiviks onde handlinger komme fra det faktum at han havde en anden politisk opfattelse? Jeg vil gerne læse konfirmandens egne ord op her: ”Jeg tror det er sandsynligt at han havde en vis indflydelse hjemmefra, måske fra hans far og mor. Han blev så gal over de ting det parti lavede at han havde lyst til at dræbe de børn, før de kan lave en politisk karriere. Måske kunne en af børnene have blevet en vigtig politiker i den norske rigsdag. Han er stolt over det han gjorde, fordi han synes det han gjorde, var rigtigt.’

At forklare ondskab – ikke at forsvare den, men forklare den. At forstå hvor den kommer fra – fra uvidenhed, fra forskellig opfattelse af ting, fra dårlige oplevelser, fra os selv – det er første skridt mod en forståelse af hinanden på tværs af grænser, sprog, kultur, tid og sted. Og det kan igen være første skridt mod det som vi alle længes mod: at leve i en fredelig verden fyldt med respekt, kærlighed, barmhjertighed, smil, opmærksomhed, hjælpsomhed, venlighed, retfærdighed, troværdighed, medfølelse, forståelse, tilgivelse og livsglæde.

Sådan var konfirmandernes egne tanker og ord. Lad os høre dem. Lytte til dem. De er verdens fremtid.