Fanget i Danmark

af ungdomsassistent Mathilde Bebe Clausen

Som dansker i Hamburg, er det ikke bare Tysklands påvirkning af corona-virus man forholder sig til, selvom man måske har boet der i 10, 20 eller 50 år. Det er også sit fødeland, fordi man både har familie og venner, der bliver påvirket af corona-viraets følger.

På nuværende tidspunkt sidder jeg i min kærestes kollektiv på Amager – ”fanget” i Danmark, da jeg forsøger at begrænse mine rejser ind og ud af Tyskland. I kollektivet bor en tysk kvinde opvokset i Flensborg, og ligesom jeg de sidste uger, har fulgt meget mere med i de danske mediers dækning af corona-viraets spredning, har hun fulgt mest med i de tyske mediers dækning af det selv samme. Der er noget paradoksalt ved, at vi begge har fulgt mest med i sygdommens følger i et land, vi ikke engang bor i, men det siger lidt om hvad en sådan global krise gør ved os – vi bekymrer os for vores nære, og især dem der ikke er tæt på os.

Alle bliver nemlig påvirket af corona. Måske ikke ved at blive direkte syge, men via de tiltag der de sidste par dage er blevet taget, og der de næste dage vil komme. Igen er kollektivet et godt eksempel på, hvor forskelligt vi bliver påvirket af tiltagene. Jeg sidder som sagt med en landegrænse mellem mit arbejde og jeg, mens min kæreste frygter om han overhovedet kan blive bachelor til sommer, når alle uddannelsesinstitutioner nu er lukket ned. I kollektivet sidder også en Ph.d.-studerende, som frygter at hendes forskningsresultater, som består af undersøgelser af forskellige planer, vil gå tabt, fordi hun ikke kan komme på universitetet og vande dem de næste uger. En læge på barsel, der mest har lyst til at være på sygehusene for at hjælpe folk, en jazzmusiker med udelukkende aflyste koncerter, og en offentligt ansat, sendt hjem til ”hjemmekontor” er blandt andre af beboere i kollektivet.

Det lille minisamfund i kollektivet, der giver så godt et billede på hvordan hele Danmark – og på sigt måske også Tyskland - bliver påvirket af dit næste par uger. Alle de liv der ændres, fordi vores liv er skabt ud fra præmisser der gør, at vi er i samvær med andre mennesker hver dag. I disse dage bliver vi rent faktisk frataget vores mulighed for at tilbringe tid med dem vi holder af, og derfor kan der virke endnu længere fra Hamborg til Danmark, end der normalt gør. Men for at vi samlet kommer igennem denne krise, er det vigtigt at vi løfter i flok, og gør hvad der skal til – nemlig begrænser vores samvær med andre til det mest nødvendige. Derfor kan vi prise os lykkelige, og måske endda takke gud for, at der er opfundet Skype, så vi kan snakke med vores kære, og føle os så tæt på dem som muligt.