Lyset skinner i mørket og mørket greb det ikke
- af Barbara Jensen, sognepræst i Frederiksværk/Vinderød Kirker og teologipraktikant i Sømandskirken 2018

Søndag havde jeg skrevet et helt andet blog indlæg - et indlæg om at jeg har gjort det til mit daglige mål at smitte så mange naboer som muligt med smil, når vi kanter os forbi hinanden i vores pludselige meget smalle opgang.

Og så mandag kl 15 afholdte statsministeren pressemøde og fortalte - knap så overraskende - at lukningen af Danmark forlænges til 13. april, og så synes jeg pludselig ikke der var så meget at smile over.

Hverdagen for alle er usikker, uforudsigelig og udover at sætte os på sofaen derhjemme, kan vi intet stille op. Vi må magtesløst se på, mens vi hører om, at folk mister deres arbejde, familier blive afskåret fra deres nærmeste og ser grafer om verdens økonomien, der gør sindet og rummet mørkere og mørkere

I 6.5 år har jeg gået og glædet mig til at blive præst. Det blev jeg så 1. januar og jeg kunne ikke lade være med at smile fjollet, når jeg præsenterede mig som “Barbara, præst”. Nu, knap 3 måneder senere, er menigheden sendt hjem, den fysiske kirke lukket og jeg må tage samtaler over telefonen og det føles fuldstændig utilstrækkeligt. Jeg føler mig tom og magtesløs og bliver oveni lige nu irriteret over solen, der skinner så voldsomt ind vores lejlighed, at jeg har svært ved at se skærmen foran mig. Så jeg går over for at rulle persiennerne ned men går i stå. Solen skinner fra en skyfri himmel.

“Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke.” Jeg har hørt ordene utallige gange, og alligevel er det, som om jeg forstår dem på ny lige nu. Ja det er en uhyggelig tid, og vi kan ikke skifte kanal, men der findes altid lys i mørket. Smilet fra naboen på 2 meters afstand; sedlen nede i Rema om at hvis der er nogen der skal have indkøb leveret så ring; FaceTime opkaldet fra min søster, der aldrig ringer, men nu ikke tror jeg har noget at lave; fortællingen om Jesus der kulminerer om få uger med opstandelsen som påmindelse om, at efter mørket kommer lyset.

Så nyd lyset - herhjemme har det også vist os, at vi trænger til at få pudset vinduer, endnu en ting at give sig til! - og husk på Kierkegaards ord om at forventningens glæde er den største.

***