Maria Bebudelse søndag
- ved operasanger Maria Marstal og sømandspræst Vicky Popp Fredslund

 Hør hele gudstjenesten ved at trykke på linket: Gudstjeneste29032020.mp3

Velkommen

Salme
#743: Nu rinder solen op af østerlide

Hilsen
Præst: Herren være med jer
Menighed: Og Herren være med dig

Bøn
Præst: Lad os alle bede. Vor Gud og Far! Vi takker dig for de mægtige ting du gjorde mod os, da du lod din søn blive menneske i en verden, hvor alle strides om magten. Du gjorde dig sårbar og svag, og først sent forstod vi, at da du var svag var du stærkere end menneskers styrke, Vi beder dig: Lad din ånd komme over os, så vi som Maria slipper det, vi selv vil, og tjener dig i at gøre det, du vil. Lad Kristus vokse også i os, så hans kærlighed bliver en del af vort væsen, og vi vover at se lidelsen, at kæmpe mod uretten og finder glæden i, at du elsker din verden fra evighed til evighed.
Menighed: Amen

Læsning
Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas
Menigheden: Gud være lovet, for sit glædelige budskab
Præst: Da sagde Maria: »Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed som han tilsagde vore fædre - mod Abraham og hans slægt til evig tid." (Luk 1,46-55) 

Trosbekendelse
Præst og menighed: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen. Amen. Amen.

Salme
# 115: Lad det klinge sødt i sky

Prædiken
I år er det 100 år siden det første land tillod fri abort. Det var USSR på foranledning af verdens første kvindelige minister og diplomat Aleksandra Kollontajs. Hun var den første der sørgede for at - måske ikke alle men flere og flere - kvinder har et valg mht svangerskab.

Her i Corona-tiderne er det vigtig at grine og man kunne her i 100 året for den fri abort sikkert godt finde en morsomhed i dag på Maria bebudelsesdag. Men det vil jeg nu afholde mig fra. I stedet vil jeg overveje hvad Maria eventuelt havde gjort, hvis hun havde haft et valg. For sikke et pres, der kom på hendes unge skuldre. Hun har været meget ung. Og ugift. Og så Guds Søn. Der var grunde nok til at løbe skrigende bort. Men det gjorde hun ikke. I stedet for takkede hun Gud for underet og anerkendte at hun var en Guds tjenerinde med ordene: Lad det ske dig efter dit ord.

Men havde hun andet valg? Ja. Hun kunne have sat sig ned og blevet en bitter mor, der brugte hele sin søns barndom på at begræde og måske forbande sin skæbne. Men dét valgte hun ikke. Hun valgte istedet at tage sin skæbne på sig, og det er absolut ikke altid lige let: at acceptere det, der sker med os og som vi kan gøre noget ved.

Og mindst lige så svært kan det være at acceptere og leve med det, vi kunne have gjort noget ved. Nemlig vores valg. Alle valg vi tager i livet, er selvsagt et fravalg samtidig. Vælger vi noget, så fravælger vi samtidig noget andet. Og det skal vi så leve med. Både valget og fravalget.

Da jeg var yngre lavede jeg altid en pro og con liste, når jeg skulle træffe svære valg. På den ene side skrev jeg alle de gode ting der ville ske, hvis jeg traf den og den beslutning, og på den anden side skrev jeg alle de negative ting, der ville ske hvis jeg traf dette eller hint valg… Det er jeg så holdt op med. For mine lister holdt meget sjældent stik. Hvad jeg troede ville ske, skete ikke, og hvad jeg var sikker på ikke ville ske, det skete.

Hvad træffer vi egentlig vores valg på baggrund af? Dem træffer vi vel på baggrund af den situation, som vi står i i det øjeblik - men når valget er truffet, står vi jo i en anden situation, og så ville vores valg måske også have være et andet. Og hvad vi før så som et pro, kan pludselig være blevet et con. Og år efter vi har truffet valget, kan vi ikke se hvorfor vi nogensinde kunne have fundet på at træffe det valg vi gjorde. Det billede vi havde engang af det perfekte liv ændrer sig hver dag. Vi vil gerne designe vores liv, men med tiden går det op for os at det ikke lader sig gøre.

Maria havde ikke valget om hvorvidt hun skulle beholde barnet eller ej. Med den frie aborts indførelse – med fosterdianostikken – med kortlæggelse af arvelige sygdomme og genteknologi - og med utallige andre love, opfindelser og videnskabelige landvindinger – har vi altid valget. Selv. Det er vores valg. Det ligger på vores skuldre. Det er vores ansvar at træffe valget, og derfor er det også os selv, der skal bære aben på vores skuldre resten af livet.

Der ligger så meget på vores skuldre efterhånden – så meget at vi nogle gange tror at alt ligger på vore skuldre – så meget at vi nogle gange tror, at det der sker med os, sker på grund af de valg, vi har truffet – så meget at vi nogle gange tror at det er vores skyld, det der sker med os. Vi kan komme til at tro, at vi har gjort forkert, truffet et forkert valg, og derfor befinder vi os i den situation vi gør, derfor er vi blevet syge, mistet jobbet, blevet skilt, fik en depression osv.

Men det gør det jo ikke. Ligger alene på vores skuldre. Og det ved vi nok også godt rent kognitivt. Men måske kan vi ikke lade være med at føle det. Føle at det er vores egen skyld. Føle at de andre dømmer os. Føle at vi dømmer os selv. Pludselig kan tidligere tiders formynderi, stramme moralbegreber, familie, slægts og samfunds ’plejer’ og ’bør’ se ud som barmhjertighed. Ikke at skulle stå på mål for alt i denne verden, men lægge det over på slægt og samfundets skuldre.

Tilværelsen er fuld af ubehagelige valg. Valg vi ikke kan overskue konsekvensen af. Vi troede, vi vidste, hvad vi gjorde. Vi siger måske med et smil på læben ’hvor var det godt jeg ikke vidste, hvad konsekvenserne af mit valg var, for så havde jeg aldrig truffet det valg’, men bag den søde kommentar, ligger der en meget dyb erkendelse af, at vi aldrig kan vide os sikre på noget, og at vi nogle gange i vores stille sind fortryder noget vi valgte. Det er ikke noget vi siger højt, for så tror andre måske bare at vi er dårlige mennesker. Men det er vi ikke! Vi er blot mennesker der ikke kan se alle konsekvenserne af vore valg, og derfor er det iorden at sige: ’Jeg fortryder mit valg’.

Nogen vil sige, at det ikke nytter at fortryde sine valg, men nogle gange kan det nu alligevel være noget forløsende over det. Give en vis ro i sindet, fred i den erkendelse at vi ikke er herre over alting, og at der må større magter til for at hjælpe os.

Vi komme til kirken for at høre om denne større magt. Og ikke bare en hvilken som helst større magt. Men en nådig større magt. Den nådige Gud. Hvad er nåde? I Den skønne film Babettes Gæstebud siger general Løwenhielm til sidst, efter at han i sit liv har fravalgt sin store kærlighed og satset alt på karrieren i stedet:

’Mennesket tror i sin svaghed og kortsynethed at det skal træffe et valg her i livet og frygter den risiko det herved løber. Vi kender frygten. Men nej – vort valg er uden betydning. Der kommer en tid, hvor vore øjne åbnes og vi omsider indser at nåden er grænseløs. Vi skal blot vente med tillid og modtage med taknemmelighed. Nåden stiller ingen betingelser. Og alt, hvad vi har valgt, blev givet til os. Alt hvad vi har afstået fra, bliver os bevilliget. Vi får også det tilbage, som vi har kastet bort.’

Til alle der har truffet valg og nu lever med de konsekvenser som vi ikke havde forudset.
Til alle der står midt i et vadested og frygter at træffe valget.
Til alle der forsøger at komme ud af valg de har truffet.
Til alle der forsøger at få det tilbage som de fravalgte.
Til alle dem - til alle os – kommer Guds tilgivelse. Til-givelse. Vi får alt givet igen og igen. Intet er fortabt. Alt vender tilbage. Gives tilbage til os.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du, som var, er og bliver en sand treenig Gud. Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Gud kærlighed, og Helligåndens fællesskab, være med os alle.

Fadervor
Præst og menighed: Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. thi dit er riget og magten og æren i evighed!
Amen

Velsignelse
Præst: Herren velsigne dig og bevare dig
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig
Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred
Menighed: Amen Amen Amen

Salme
#70: Du kom til vor runde jord

***