Skærtorsdags Gudstjeneste

Skærtorsdags Gudstjeneste

Skærtorsdags Gudstjeneste

# Aktuelt

Skærtorsdags Gudstjeneste

Skærtorsdags gudstjeneste i ord og lyd

- ved sanger Maria Marstal, ungdomsassistent Mathilde Bebe Clausen og sømandspræst Vicky Popp Fredslund

 

Hør gudstjenesten ved at klikke her: Gudstjeneste09042020.mp3

 

Velkommen

Salme #217: Min Jesus lad mit hjerte få

 

Hilsen

Præst: Herren være med jer

Menighed: Og Herren være med dig

 

Bøn Præst: Vor Herre Jesus Kristus. Vi takker dig fordi du af din store nåde har indstiftet den hellige nadver, hvori du giver os dit legeme og blod at spise og drikke. Vi beder dig: giv os ved din Helligånd, at vi kommer din lidelse og død i hu, bekender vores synder og tror syndernes forladelse og således dag for dag vokser i tro og håb og kærlighed, indtil dit måltid fuldendes i dit rige, hvor du med faderen og helligånden lever og regerer, én sand Gud fra evighed og til evighed.

Menighed: Amen

 

Læsning

Præst: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus:

Menigheden: Gud være lovet for sit glædelige budskab

Præst: Den første dag under de usyrede brøds fest kom disciplene hen til Jesus og spurgte: »Hvor vil du have, at vi skal forberede påskemåltidet til dig?« Han svarede: »Gå ind i byen til den og den, og sig til ham: Mesteren siger: Min time er nær; hos dig vil jeg holde påskemåltidet sammen med mine disciple.« Og disciplene gjorde, som Jesus havde pålagt dem, og forberedte påskemåltidet. Da det blev aften, satte han sig til bords med de tolv. Og mens de spiste, sagde han: »Sandelig siger jeg jer: En af jer vil forråde mig.« De blev meget bedrøvede og begyndte én efter én at spørge ham: »Det er vel ikke mig, Herre?« Han svarede dem: »Det er ham, som med hånden dyppede i fadet sammen med mig, der vil forråde mig. Menneskesønnen går bort, som der står skrevet om ham, men ve det menneske, som Menneskesønnen forrådes af. Det var bedre for det menneske, om det aldrig var født.« Judas, som forrådte ham, spurgte: »Det er vel ikke mig, Rabbi?« Han svarede ham: »Du sagde det selv.« Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: »Tag det og spis det; dette er mit legeme.« Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: »Drik alle heraf; dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse. Jeg siger jer: Fra nu af skal jeg ikke drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin sammen med jer i min faders rige.« Amen

 

Trosbekendelse

Præst og menighed: Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen. Amen. Amen.

 

Salme

# 476: Kornet, som dør i jorden

 

Prædiken - ved Mathilde Bebe Clausen

 

For et par uger siden blev jeg inviteret til en begivenhed på facebook, der var navngivet ”Karantænefest”. Først undrede jeg mig lidt, for når jeg tænker på ordet fest, forbinder jeg det i den grad med at være fysisk sammen med en flok venner. Min forvirring blev dog hurtigt til et grin, da jeg opdagede at det var en af mine højskolevenner, der havde inviteret en stor del af sine venner til at FaceTime sammen. Imens kunne hver enkelt drikke en øl eller spise lidt mad alene hjemme i deres køkken, have, seng eller hvad de ellers havde lyst til – og på den måde holde en lille fest sammen, men hver for sig.

 

FaceTime er virkelig blevet det nye sort, i denne corona-tid. Det har altid været en smart opfindelse, der har gjort det muligt for mange mennesker at holde kontakten med deres kære, men nu løfter FaceTime sig fra at være smart til at være genialt. Overalt på de sociale medier ser jeg folk samles om alt fra fællestræning til påskefrokoster, og det er et utroligt og kærligt fænomen, som jeg tror det gør det lettere for os alle, at komme igennem corona-pandemien.

 

Men selvfølgelig er overforbruget af FaceTime også blevet offer for morsomheder. Forleden postede en ven på facebook et billede med titlen ”Påsken i år”. Billedet forestillede Leonardo da Vincis ikoniske billede af den sidste nadver – dog med en del modifikationer. På billedet ses Jesus nemlig sidde helt alene ved påskemåltidet, alt imens hans disciple vises som små billeder over ham, sådan at det ser ud som om de alle FaceTimer sig vej igennem måltidet. Billedet har fyldt en del i mine tanker, for jeg tror aldrig at nadveren er blevet set med det perspektiv – hvad hvis det faktisk ikke havde været muligt for Jesus og hans disciple at mødes omkring hans sidste måltid, grundet en stor pandemi der havde sat dem alle i karantæne?

 

I dagens tekst skrives det, at Jesus disciple forbereder påskemåltidet til ham. Allerede dér går det galt, for under en pandemi går det ikke at lade tolv forskellige personer røre ens mad. Måltidet overskrider desuden de danske myndigheders(og i høj grad de tyske) påbud om, at man ikke må være samlet mere end ti personer. Men det største problem af alle, er Jesus’ udsagn om, at den der har dyppet sin hånd i samme fad som ham, vil blive den der forråder ham – under en pandemi bør ingen dyppe sine hænder i samme fad.

Hvis man læser teksten sådan, ville Judas altså aldrig forråde Jesus, for det ville simpelthen ikke være muligt. Det kan måske ses som en positiv medfølge af en pandemi, men en anden mere negativ medfølge ville være umuligheden i kristendommens måske vigtigste ritual: nadveren. I nadveren forenes vi med Jesus, og vi finder fælleskab med ham og andre. Men vigtigst af alt, kommer Jesus offer til udtryk, og med offeret også tilgivelsen. I Judas forbrydelse er det nemlig vigtigt at vi ikke ser hans forræderi mod Jesus, men tværtimod den tilgivelse Jesus viser med måltidet. Selvom Jesus ved, at Judas vil forråde ham, deler han stadig måltidet med ham. Han får en del af det brød Jesus bryder, og han får en del af den vin Jesus skænker. Nadveren er altså ikke et symbol på Judas’ forbrydelse, men nærmere på Jesu kærlighed til os.

 

Nøgleordene i teksten er for mig ”kærlighed”, og derfor er det ikke så svært at forstå, at måltidet har fået en kæmpe kulturhistorisk betydning for os mennesker. Ikke bare i kristendommen, men i mange religioner har måltidet en vigtig betydning. Måltidet samler familier og venner, og om man ser sig selv som en religiøs person eller ej, kommer man ikke uden om mad og drikkes vigtighed for os. Vi kan selvfølgelig ikke overleve rent biologisk uden mad og drikke, men nærværet og kærligheden der ligger i at dele et måltid, er også altafgørende for os.

 

For nogle uger siden, i begyndelsen af nedlukningen af Danmark, fyldte en historie meget i de danske medier. Den handlede om Franz og hans kræftsyge kæreste Anne, som skulle giftes – selvfølgelig fordi de elsker hinanden, men også fordi Annes sygdom var så fremskreden, at de ikke vidste hvor længe hun havde tilbage. Men så ramte Covid-19 Danmark, alt blev lukket ned, og de måtte aflyse brylluppet. Franz og Anne var selvfølgelig dybt berørte, for netop deres situation gjorde, at man ikke bare kunne sige ”Pyt, i rykker det da bare til næste år”. Heldigvis kom Franz mor på en idé, nemlig at afholde et virtuelt bryllup. Hun arrangerede hvordan præsten skulle møde op i Franz og Annes hjem, hvordan der skulle leveres goodiebags med pynt og mad fra cateringfirmaet til de 93 gæster der sad rundt i landet. Så blev der tændt for FaceTime, og alle gæsterne fulgte med alt imens Franz og Anne gav deres ”ja” til hinanden, og derefter til festen med taler, mad og drinks.

 

Franz og Annes historie er et eksempel på hvordan de fælleskaber vi deler med vores venner og familier bliver udfordret, men også et eksempel på, hvordan vi overkommer sådanne udfordringer og finder løsninger. Der er noget ganske utroligt ved, at 93 mennesker kan samles virtuelt. Nogle af dem har måske siddet helt alene i deres lille lejlighed, men er stadig blevet opfyldt af den kærlighed og det smukke, nemlig at to mennesker siger ja til hinanden, på trods af usikkerheden i deres situation. Desuden har en del af oplevelsen været den samme, nemlig maden. Om gæsterne sad i Nordjylland eller København, delte de den samme mad, og derved var maden med til at give nærvær, og en følelse af at være samme sted på trods af den fysiske afstand.

 

Påsken er kristendommens vigtigste højtid, og selvom det måske ikke er alle der holder påske for at mindes Jesus død og opstandelse, er det alligevel en tid som de fleste mennesker holder af. Vi samles med dem vi elsker, og derfor er det endnu sværere, når vi ikke kan gøre som vi plejer. Her bliver fælleskabet igen udfordret, og derfor er det vigtigt at vi lader os inspirere af historier som Franz og Annes, så vi lærer at komme hinanden ved på en anden måde. De fleste af os er sikkert vant til at mødes til påskefrokoster. Vi er vant til at mødes, når vi skal fejre noget og holde fest, hvilket jo også var min første indskydelse, da min højskoleven inviterede mig til karantænefest. Men i år gør vi det på andre måder. Vi laver en lækker frokost, og FaceTimer med vores familie og venner. Det vil nok ikke helt føles som det plejer, men jeg er sikker på, at vi vil finde en hvis form for måltidsnærvær, der vil gøre at vi stadig føler os tæt på vore kære.

 

Franz og Annes bryllup var en fejring af noget smukt, foreningen af to mennesker. Det var en fest for kærligheden, selvom de vidste at der lå en potentiel smerte i fejringen, nemlig Annes fremtidige bortgang, som kun bliver så meget hårdere af, at kærligheden mellem dem er stor. På samme måde valgte Jesus at fejre påsken og hans sidste måltid med sine disciple. Han vidste at de snart ville gå en smertelig tid igennem, og netop derfor var dette måltid så vigtigt. Her blev disciplene forenet med Jesus gennem brødet og vinen, og mennesket fik syndernes forladelse. Som jeg sagde tidligere, er nøgleordene i denne gerning kærlighed, og om det havde været den fysiske eller den virtuelle nadver jeg så på min vens facebook-post, er jeg sikker på, at begge måltider havde været lige fyldt af kærlighed og mening. Det er dét vi skal huske i påsken, og derfor må vi ikke glemme kærligheden, selvom vi sidder og ser på vores kære og deres påskesildemad igennem en computerskærm. Kærligheden er lige stor, og derfor må vi glæde os endnu mere til at mødes ansigt til ansigt om nogen tid, når verden ser normal ud igen. Amen.

 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du, som var, er og bliver en sand treenig Gud. Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

 

Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Gud kærlighed, og Helligåndens fællesskab, være med os alle.

 

Fadervor

Præst og Menighed: Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.

 

Velsignelse

Præst: Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred

Menighed: Amen Amen Amen

 

Salme

#366: Nogen må våge

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Benediktekirken   ·   Ditmar-Koel Str. 2   ·   20459 Hamburg    

  (+49) (0) 40 371300      

  hamborg@dankirke.de

DE80 2152 0100 1000 3702 62, BIC: UNBNDE21XXX

rechnung@dankirke.de