02/07/2024 0 Kommentarer
Venskab i Corona-tiden
Venskab i Corona-tiden
# Aktuelt
Venskab i Corona-tiden
Venskab i Corona-tiden
- af Marle Scheither, danskstuderende i Sømandskirken
Jeg har ikke så mange veninder, dem jeg har, har jeg kendt i mange år. Vi har stadig et tæt venskab, men det er anderledes nu end da vi var unge. Dengang var vi på ferie sammen, gik ud for at danse eller på barer. Men på et tidspunkt fik alle familier, de har et til tre børn. Jeg har aldrig ønsket at få børn. Vi flyttede fra hinanden, en veninde bor i Amsterdam, en anden in Berlin. Så de fik nye venner, venner med familier, venner der bor i nærheden. Og vores liv, vores hverdag har udviklet sig forskelligt gennem årene. Det er svært at holde kontakten i normale tider, men nu er det særlig svært, tror jeg.
Vi skulle have mødtes for to uger siden, på et langt weekendophold i Bremen, på et dejligt hotel, med tid nok til at tale sammen igen. Og vi skulle til koncert, men den blev aflyst på grund af Coronakrisen. Siden da har jeg ikke været i stand til at ringe til dem. Vi skrev kun på Whatsapp.
Mange mennesker mødes nu på Skype, Facetime, Zoom eller til Houseparties, har aftaler med venner og drikker sammen om aftenen. Jeg gør det også, men med mine kollegaer og med en ny, yngre veninde. Jeg så en livestream fra min yndlingsclub Molotow og havde lyst til at danse i stuen, måske sammen med en veninde over Skype. I lørdags havde jeg en aftale med en ven for at se en koncert på Instagram Live, jeg har deltaget i en pubquiz med en kollega og hendes kæreste, jeg skriver med så mange mennesker fra hele verden, fra København, Texas, Washington D.C., Hong Kong, Berlin. Jeg kender dem ikke personligt, men jeg skiver mere med dem end med mine veninder.
Men jeg kan ikke forestille mig at mine veninder har lyst til at danse med mig, drikke med mig eller gå til koncert med mig – virtuelt. De underviser deres børn om morgenen og eftermiddagen, arbejder, laver mad to gange om dagen, putter deres børn om aftenen. Mit liv er anderledes, det er meget klart lige nu. Jeg ved at de alle har problemer nu med arbejde, med at passe på børnene. Og det er svært for mig i øjeblikket kun at snakke om problemer og dårlige nyheder. Jeg vil bare slappe af og have det sjovt om aftenen. Derfor føler jeg mig sommetider som en dårlig veninde.
Men jeg tænker meget på, at mine veninder og jeg ved at vi kan stole på hinanden, hvis noget går galt. Og jeg er også sikker på at de tænker på mig. Sådan har det altid været, siden vi ikke længere alle bor i Hamborg. Og sådan er det sandsynligvis også i den her tid.
Kommentarer