Bededag i ord og lyd

Medvirkende: Amanda Winther Fugl, Irene Paray, Alena Strelow, Margrethe Popp Fredslund, Mathilde Bebe Clausen, Maria Marstal og Vicky Popp Fredslund

Tryk her for at høre gudstjenesten: GudstjenestePaaLyd08052020.mp3

Præludium

"Underlige aftenlufte" af Carl Nielsen

Velkommen

Velkommen til Store Bededag

Teksterne til dagens gudstjeneste finder du bagerst i salmebogen på side 1145, og vi følger i år 2. tekstrække

Ved Gudstjenesten i dag medvirker:

Irene Paray, som siger Trosbekendelse

Alena Strelow som beder Fadervor

Margrethe Popp Fredslund som beder Ind- og Udgangsbøn

Mathilde Bebe Clausen som læser læsningerne

Amanda Winther Fugl som har valgt salmerne

Sanger og musiker Maria Marstal

Sømandspræst Vicky Popp Fredslund

Indgangsbøn

Lad os bede! Herre, vi er kommet her for at møde din kærlighed og sandhed. Send os din Helligånd, og gør os åbne for, hvad du vil give os. Lad ordet slå rod i vore hjerter, så du lever i os, og vi bliver ét i dig og tjener dig i alle ting. Amen

Salme

Vi skal nu synge nr. 314 i Højskolesangbogen: Danmark, nu blunder, det er en sang, der er så lys, og så let at den nærmest svæver og den minder mig om kastanjetræer der blomstrer, varme hveder og at gå aftentur på Københavns volde stor bededagsaften, med en vished om at det snart bliver sommer.

Hilsen

Præst: Herren være med jer

Menighed: Og Herren være med dig

Bøn

Lad os alle bede: Barmhjertige, evige Gud, vor Herres Jesu Kristi og vor Fader, du modtog os i den hellige dåb, før vi selv kunne bede om frelse, du modtager os ved dit bord så ofte vi søger dig dér, og af hele vort hjerte takker vi dig. Nu beder vi dig: bliv hos os alle vore dage med din Helligånd. Giv os mod til at tro på dit ord, bevar vort håb grønt, indgyd os din kærlighed, som tærer løgnen bort og fornyer livet, indtil du frelser os gennem døden til dig, du, som med din Søn lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed.

Amen

Læsning

Salmisten skriver: Fra det dybe råber jeg til dig, Herre. Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen! Hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre? Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig. Jeg håber på Herren, min sjæl håber; jeg venter på hans ord, min sjæl venter på Herren mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen. Israel, vent på Herren, for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse. Han udfrier Israel fra al dets skyld. Amen

Salme

Vi skal nu synge salme nr. 730: Vi pløjed og vi så’de Og det er en salme jeg har valgt, fordi jeg synes den er god og solid og udtrykker den taknemmelighed og glæde som man kan føle over de ting som man har. Især i en tid som nu, hvor man kan lide mange afsavn og føle at mange ting mangler. Så kan jeg så godt lide at den her salme på sin egen jordbundne måde fejrer det vi har fået givet.

Læsning

Epistlen skrives i brevet til hebræerne: Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, og vi har i ham en stor præst over Guds hus. Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig.

Trosbekendelse

Lad os sammen bekende vor kristne tro, vor dåbs pagt:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

Salme

Vi skal nu synge salme nr. 28: De dybeste lag i mit hjerte Og det er en salme jeg har valgt fordi jeg synes den beskriver dét at tro. Hvordan at det er noget man er undervejs med. At det er noget der arbejder i én. At man hele tiden har den her følelse af, at der er noget man forstår og så alligevel ikke helt. Og at man kan have tvivl, som kan bølge frem og tilbage i én. Og hvordan man kan have den her længsel i sig mod noget himmelsk. Og så nogle gange synes at man får øje på det der hvor man er - på jorden. At tro kan være en uro, som man kan lære at glæde sig over at det at tro kan være at: rejse sig nyskabt og leve på jorden, mens dagene går

Tekst

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for. Eller hvem af jer vil give sin søn en sten, når han beder om et brød, eller give ham en slange, når han beder om en fisk? Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke jeres fader, som er i himlene, give gode gaver til dem, der beder ham! Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Gå ind ad den snævre port; for vid er den port, og bred er den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den!«

Prædiken

Der er en fortælling fra krigen om en jødisk kvinde der, som så mange andre, måtte flygte til Sverige med sine børn. De skulle køre om natten op til Nordsjælland og så sejle til Sverige. Men undervejs bliver de stoppet af en tysk soldat. Soldaten kigger på familien i bilen og er selvfølgelig straks klar over hvad der foregår. Et øjeblik er der fuldstændig tavshed mellem dem – og så siger kvinden: ’Jeg be’r dig: vær et menneske’. De fik lov at køre videre.

Umiddelbart lyder kvindens udtalelse meget dumdristig hele situationen taget i betragtning. Men hvad kunne hun ellers gør? Der var ikke andre hun kunne få hjælp fra – ikke andre end hendes fjende. Så hun må række ud til, be’ til, det eneste menneske der i den situation kunne gøre en forskel. Og dette menneske var tilfældigvis hendes fjende. Men der er ikke andet at gøre, så hun beder sin fjende: ”Vær et menneske og se mig som et menneske”.

Og i den bøn sker forandringen. For hvis man spørger en anden om hjælp, så viser man at man respekterer det andet menneske. Måske respekterer man ikke det den anden mener eller det den anden gør, men man respekterer den anden som et menneske på lige fod med én selv.

Og viser man den anden den respekt, så giver man også den anden værdighed og agtelse som menneske, hvilket kan få den anden til at vise samme menneskesyn mod én selv. Spørger jeg dig om hjælp, så er det fordi jeg tror på at du kan hjælpe mig, så du har altså værdi for mig. Beder ingen om ens hjælp, så kan man føle at man har ringe værdi. Beder nogen om ens hjælp, så kan man føle at man har stor værdi. Nogen har brug for en.

Så idet kvinden spørger soldaten om hjælp har hun givet ham værdi som menneske og han kan nu lettere handle som sådan: og hvor meget lettere er et ikke at gøre godt, når man ved at den over for én respekterer én, ser én som værdig og tror på at man er én som faktisk kan gøre en forskel. Pludselig vokser man som menneske – længere væk fra de dyriske instinkter end før – tager ansvaret på sig som menneske og får lyst at gøre godt. ”Det er vigtigt at præcis jeg er her. Præcis jeg er vigtig”. Det kvinden får frem i soldaten er det vi med store ord kalder medmenneskelighed og næstekærlighed.

Når vi ved det, hvorfor gør vi så ikke det hele tiden. Ja det er de berømte to sider af samme sag. Vi er mennesker og derfor kan vi handle medmenneskelige OG samtidig er vi bare mennesker og kan derfor ikke altid handle medmenneskeligt. For vi kan blive såret. Vi kan blive vrede. Vi vil forsvare vores eget. Vi beskytter vores elskede. Vi er mennesker med følelser. Med subjektive følelser. Og subjektive interesser. Så det er det mest menneskelige ikke at kunne være medmenneskelig. – Livets ulidelige lethed? Nej vel. Jeg synes det ligner mere Kafka end Kundera.

Det kan være svært nok at bede sine venner om hjælp, men at bede sine fjender om hjælp, kan være næsten umuligt. Men også kun næsten. For det kan lade sig gøre. Fx hvis vi er i konflikt med nogen, så ser vi ofte dem vi er i konflikt med som en slags fjender. En svær men meget givtig måde at løse konflikten på, er at åbne op for vores potentielle medmenneskelighed. At gøre det kalder vi i kristendommen fjendekærlighed.

Og det kan vi gøre ved at bede. Ikke ved i al offentlighed med store himmelvendte øjne og udslåede arme at bede Gud om at tilgive vores fjender, for de stakler ved ikke hvad de gør, og nu er vi jo så meget bedre end dem, så vil Gud da ikke bare få dem til at forstå at vi har ret. Nej. Ikke på den måde.

Men ved at bede vores fjender – dem vi er i konflikt med – om hjælp. Ikke bede dem om at komme over på vores side, men bede dem om hjælp til at løse konflikten. Så kan vi åbne op for medmenneskeligheden. Så kan vi gøre plads til Gud i vores eget sind og i vores modstanderes sind. Gøre plads for at han kan udvirke sin kærligheds mirakuløse virkning. Vi kan række hænderne frem og bede om at den anden vil se os som at Guds barn, som et menneske – og bede om at den anden vil være et menneske, et Guds barn. Kun ved at bede den anden om hjælp, kan kærligheden komme til orde. Kan konflikten løses.

I dag er det – i dansk tradition – Store Bededag. Dagen skal traditionelt bruges til at bede. Det er altid godt at bede til Gud. Altid. Men når vi nu i reglen har hele dagen til det i dag, mon så ikke vi kunne få tid til at bede en lille bøn til et andet menneske også? Kunne en udfordring i dag være at tage kontakt til et menneske man enten er raget uklar med eller bare altid er uenig med og bede vedkommende om hjælp til at løse den gordiske knude ved med et enkelt sværdslag at se hinanden som ligeværdige mennesker, der blot har forskellige interesser, men ellers ud over det, begge er lige værdige Guds børn?

AMEN

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd. Du, som var, er og bliver en sand treenig Gud. Højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Lad os med apostlen tilønske hinanden: Vor Herre Jesu Kristi nåde, og Gud kærlighed, og Helligåndens fællesskab, være med os alle.

Salme

Vi skal nu synge salme nr. 46: Sorrig og glæde de vandre til hobe og det er en salme, som jeg ved, allerede nu, skal synges til både mit bryllup og til min begravelse.

Kirkebøn

Lad os bede sammen: Almægtige Gud. Vi takker dig fordi du lader os se grundigere efter, så vi kan se dit rige. Vi takker dig fordi du ser det store i os små mennesker.

Gud, vi beder dig: vær nær hos de mennesker, der har særlig brug for dig, de syge og de ensomme, dem med de mørke sind, de, der sulter og lider, de, der er fangede eller må flygte. Gå ind i stuen til dem, der sørger over et elsket menneske, de har mistet, og sid selv hos dem, der snart skal dø. Vær med os alle, og lad os leve i vished om, at vi har din kærlighed.

Vi beder dig også råde og vejlede alle, der råder og bestemmer over os andre. Vær med alle der leder og regerer, både i Tyskland, i Danmark og i hele verden. Velsign og bevar vores Dronning og hele hendes familie, og alle andre familier. 

Vi beder for din kirke her i Hamborg og over hele jorden, at den må vokse og styrkes og leve af din ånd. Vi beder dig: brug os, så dine ord om kærlighed og fred kan nå ud til alle mennesker. Velsign os alle, at vi må leve vort liv her i troen på dig og til sidst få del i din evige glæde.

Fadervor

Lad os sammen bede den bøn, vor herre Jesus Kristus selv lærte os:

Fadervor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.

Velsignelse

Herren velsigne dig og bevare dig

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig

Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred

Menighed: Amen Amen Amen

Salme

Vi skal nu synge nr 555: Stille hjerte sol går ned, som ikke en salme, men er at finde i højskolesangbogen, hvis man skulle have sådan en. Det er en sang jeg har valgt, fordi det var en af de sange, som mine forældre sang for mig, da jeg var barn og skulle sove. Den har de her smukke, stilfærdige naturbilleder, som jeg synes automatisk får sindet til at falde lidt til ro, også selvom man er voksen.

Udgangsbøn

Lad os bede! Herre, vi takker dig, fordi vi går herfra med din fred, frie i din nåde og bundet i kærlighed til dig og vor næste. Bliv hos os med din velsignelse, og giv os styrke til at leve efter din vilje. Amen.

Postludium

Postludium: "Sænk kun dit hoved, du blomst" også af Carl Nielsen