02/07/2024 0 Kommentarer
Ny assistent - Louise Sundorf Christensen
Ny assistent - Louise Sundorf Christensen
# Aktuelt
Ny assistent - Louise Sundorf Christensen
Vi har den glæde at kunne præsentere Louise Sundorf Christensen, som kirkens nye assistent. Louise begynder den 1. september og skal være her i 10 måneder frem til udgangen af juni 2022. Vi glæder os til at byde Louise velkommen i huset og i menigheden!
Louise har skrevet en lille præsentation af sig selv:
Mit navn er Louise, jeg er 24 år gammel, og med udgangen af denne måned er jeg bachelor i teologi fra Aarhus Universitet. Siden 2017 har Aarhus været min base, her har jeg studeret, boet på et skønt kollegium og arbejdet som studenterstudievejleder.
Oprindeligt er jeg fra Rødding i Sønderjylland, og jeg blev student fra Ribe Katedralskole i 2016, hvorefter jeg flyttede til Schweiz for at arbejde på et mindre hotel. Af natur er jeg rejselysten, så det var en fantastisk- og berigende tid, som blandt andet inspirerede mig til at søge ind på studiet af teologi. Siden har jeg arbejdet i det nordlige Norge, hvor jeg oplevede en storslået natur og gode mennesker – min person er derfor præget af en interesse i mennesker og kultur, så efter fire år med meget læsning glæder jeg mig meget til at blive en del af hverdagen i Benediktekirken!
Kommentarer