Og den har aldrig levet, 
som klog på det er blevet, 
han først ej havde kær 
- Grundtvig
 
En af de ting, der gør os mennesker til noget særligt, er vores hjerne, og det er den, der skal få os til at vedblive med at være noget særligt. Ellers er vi blot dyr, styret af vores instinkter. Med hjernen kan vi skabe næsten ufattelige fremskridt og en vidunderlig fremtid for os selv og vores efterkommere. Derfor skal vi huske at bruge vores hjerne – tænke, tænke, tænke, hele tiden – for det er lige så vigtigt at træne vores hjerne, som at træne vores krop. Vi skal lære noget nyt hver dag.
 
En anden ting, der gør os mennesker til noget særligt, er vores ånd. Vi kan lægge følelser i det vi gør. Vi kan drømme, have visioner, ambitioner, passion, tænke store tanker. Og det er, når vi lægger denne ånd sammen med vores hjerne – når vi lægger vores følelser i vores handlinger - at vi rigtigt lever. For da udnytter vi dét, der gør os mennesker til noget specielt og ikke bare aber, der efterligner hinanden og sig selv til verdens ende.
 
Vi kan først forstå noget rigtigt, hvis vi har en ømhed for det – og da får vi lyst til at forstå det endnu mere. Det er kærligheden, der giver forståelsen.