Skal man have et sandfærdigt indtryk af vor planet, må man enten betragte den på meget nært hold eller fra månen

• Thor Heyerdahl

 
Nu begynder ferietiden. For nogen af os begynder den i den kommende uge med maj-ferie i skolerne, for andre er sommerferien så tæt på at man kan begynde at dufte lavendlen på markerne, høre cikadernes syngen og mærke sandet mellem tæerne. Ferietid er rejsetid.
 
For nogen er rejsetid ferietid, mens for mange af os danskere her i Hamborg er rejsetid noget der begyndte for måske 5 år måske 50 år siden. Da begyndte vi på en rejse ud fra Danmark; en rejse, der kom til at ændre vores liv radikalt, og gav os to, måske endda flere, hjem, alt efter hvor mange steder vi lod vores træers rødder suge næring for en stund.
 
Hvis vi vil forstå dem, der tilsyneladende er anderledes end os selv, kan vi enten betragte dem fra månen eller på meget nært hold.
 
At betragte vores planet og de, der bor på den, fra månen betyder at betragte dem, som var vi en flue på væggen. Observere og tage notater. Og det kan ikke lade sig gøre. Vi vil altid interagere med de mennesker vi er iblandt. Vores tilstedeværelse påvirker dem og de påvirke os.
 
Derimod betyder det, at betragte vores planet og de, der bor på den, på meget nært hold, at forlade vores eget og forsøge at sætte os i de andre sted. Leve som de andre i de omgivelser de lever i. Spise deres mad. Høre deres musik. Føle deres smerte. Grine af deres vittigheder.
 
Og da finder vi ud af, at der slet ikke er tale om et ’dem og deres’, men om et ’os og vores’.