HOLD SOMMERFERIE MED GOD SAMVITTIGHED
 
Om få dage er det Hamborgs tur til at holde sommerferie. I hvert fald lukker skoler og mange andre institutioner ned i denne uge og en stemning af ro lægger sig over byen – bortset fra de 1000’er af turister, der valfarter til denne smukke by.
 
Det er vigtigt for os at holde fri – lukke, slukke og slænge os i solen. Ikke bare et par dage, men en hel lang ferie. Af mange grunde er det vigtigt at lade andre tage over i vores job eller at lade vores job ligge for en stund. Både jobbet på arbejdspladsen, i hjemmet og i alt det andet vi har gang i. En af grundene er, at vi skal blive bevidste om, at alting stadig står, når vi forlader det. Vi er vigtige, ja, men vi er ikke den bærende bjælke. Vi er ikke den akse, hvorom alting drejer sig. Vi er ikke det centrum, som alt står og falder med. - Og hvilken befrielse det er at blive bevidst om, at vi ikke er centrummet.
 
Ethvert menneske føler sig på tidspunkter i deres liv som verdens centrum, som aksen, hvorom alting sig drejer. Og jeg tror desværre at der bliver flere og flere af disse tidspunkter. Flere og flere tidspunkter, hvor vi føler at vi er den, der bærer hele verden. Den, der skal stå for alt selv. Den, der som en anden Atlas, må bærer hele himmelhvælvingen selv - eller som Herakles, der blev narret til at står med hele himmelhvælvingen selv. Hvor skønt må det så ikke være at få løftet åget af sine skuldre, ved at få at vide, at alt ikke drejer sig om én. At man roligt kan slappe af- himlen bliver hængene hvor den er - vi behøver ikke at stå og holde den oppe.
 
Vi er ikke aksen som verden drejer rundt om. Jorden drejer rundt om solen og ikke omvendt.  Det ligger ikke på vores skuldre om solen står op i morgen, om livet går videre, om blomsterne blomstrer på marken, og træerne i grønnes i skoven. Det drejer sig ikke om os.
 
Så lad os slappe af. Ikke tage alt så alvorligt. Ikke tage alt ansvaret på vores skuldre. Ikke tro at hvis ikke vi har overskuddet i dag, så er der ingen andre, der er gode nok til at gøre det. Ikke tro, at vi skal spille en rolle hele tiden.
 
Lad os lukke ned. Tage en meget velfortjent pause. Lukke og låse for krav og præstationer. Jeg kommer til at tænke på den sang, vi altid sang på sidste skoledag inden sommerferien på min barndoms skole:
Hurra for den dejlige ferietid,
for de dage og uger, som kommer!
Vi lukker vor bog, vi stænger vor flid,
vi mærker først nu, det er sommer.
Vi flygter fra reolerne, 
vi lukker alle skolerne, 
vi lufter muntert kjolerne
og svinger vor hat med hurra! 
Tralala, tralala, tralala!